Herligt gensyn med I Rum Sø!
I 1999 opførte KAT I Rum Sø. Nu 25 år senere er det blevet tid til et gensyn. Og det er en meget fin oplevelse. Dengang i 1999, blev stykket instrueret af Jørgen Greve, og han spillede også én af rollerne på scenen. Begge dele gør han igen, og beviser dermed, at han så sandelig er still going strong.
I Rum Sø er skrevet af den polske dramatiker Slawomir Mrozek (1930 – 2013). Det velspillede stykke veksler mellem det tragiske og det humoristiske – med en god portion hældning til det barokke og til den sorte humor.
Tre mænd sidder på en tømmerflåde. Pænt iklædt kjole og hvidt. Og de har befundet sig på flåden efter et skibsforlis, som er sket for et godt stykke tid siden. Nu er der desværre opstået det ganske alvorlige problem, at provianten er sluppet op.
Der er ikke noget at spise, men som der bliver sagt: Der er jo nogen at spise. Én af de tre velklædte herrer må ofre sig for fællesskabets skyld, så de to andre kan overleve. Og ofre sig vil altså sige i ganske ligefrem betydning.
Men hvordan skal ofret dog udvælges? Ja, man begynder i demokratiets ånd med flammende valgtaler. Der forsøges indgået valgforbund mellem to af herrerne, så er det jo ligesom afgjort, som der bemærkes. Det sker dog ikke. I stedet skrides til afstemning, for en ”afstemning skærper appetitten.”
Valget foretages, men bliver erklæret ugyldigt, fordi der nu pludselig er fire stemmesedler. Og de er stadig kun de tre. Demokratiet anklages: Parlamentarismen har overlevet sig selv, Demokratiet er mislykket og mere i den dur.
Så afprøves en anden form. De to af dem har været forældreløse gennem stort set hele livet. Det er synd for dem, derfor mener de, at de ikke skal ofres, men derimod kan den tredje ofres, da han jo har haft en lykkelige barndom med forældre.
Men så sker der det absurde, at postbuddet kommer svømmende ud til tømmerflåden og afleverer et telegram, der fortæller, at nu er den tredje mand også forældreløs, da telegrammet er en meddelelse om, at hans mor er død. Og så står de igen alle tre lige vidt.
Derefter tales der historisk om hvem og hvad forældrene egentlig var. Men heller ikke der kan der findes en løsning, som alle tre kan stå inde for. Slet ikke, da der lige pludselig dukker en lakaj op, som omtaler den ene af tømmerflådens mænd som en Greve. Hvad jo tyder på en noget privilegeret tilværelse. Dog lakajen skubbes ned under bølgerne og forsvinder i det dybe vand.
Endelig er der én af dem, der tager mod til sig – efter lidt tid og efter lidt pres – og tager offerrollen på sig. Han bliver idealisten, der tror på den gode sag. Hen er blevet seende, drevet af en ædel tankegang om at ofre sig for de andre. Han taler sig helt høj af det. Og de andre to glæder sig, har allerede dækket bord med blandt andet servietter – for vi er jo civiliserede mennesker – som det hedder.
Og så slutter det. Og vi kan gå hjem og tænke over dybden i dette lille stykke teater.
I stykket er der femaktører. Postbuddet og lakajen ses kun lidt, men gør det godt i skikkelse af Ole Vels og Karl Mortensen.
De tre mænd på tømmerflåden spilles aldeles godt af Jørgen Greve, Ole Hansen og Niels Aage Madsen.
Jørgen Greve spille rollen med betegnelsen: Den fede. Han er den usympatiske tyran, der tager initiativet og hele tiden er et par skridt foran de andre.
Ole Hansen spille den halvfede. Hen er med på flertallet side hele tiden. Vil ikke risikere noget, ja påstår endda, at han er holdt helt op med at spise. Dog er det ham, der står for det meste af borddækningen. Og han glæder sig!
Niels Aage Madsen spiller den magre, der til sidst bliver idealisten, og som får overbevist sig selv om, at det er godt at ofre sig for fællesskabet – om det så skal koste livet.
Disse tre typer er godt kendte blandt menneskeheden: Tyrannen, medløberen og idealisten. Og måske vi også kender det fra os selv. For vi er nok også disse typer i perioder.
Det er et godt og morsomt stykke, som sætter tanker i gang og er godt spillet.
Så husk at gå en tur hen i Nørregade og få set stykket én af følgende dage: Onsdag den 31. januar kl. 19.30, torsdag den 1. februar kl. 19.30, fredag den 2. februar kl. 19.30 og endelig søndag den 4. februar kl. 16.00.
Knud Erik Kristensen
