Anmeldelser
Af Knud Erik Kristensen
KAT tilbage med herlig lokal Revy!
Langt om længe blev det så igen tid til at gå hen i Teaterhuset i Nørregade og se en KAT forestilling. Og forestillingen er en glimrende revy, som har været længe undervejs. Men nu er den der. Og den er værd at se.
Med hele 29 numre, mindre, små og store imellem hinanden, er der meget at følge med i. Og der er meget at more sig over. Desværre var én af aktørerne, Knud Pfeil, blevet syg, så hans roller blev overtaget af de andre på scenen, hvor så også instruktøren Willy Steen kom med i adskillige numre. Ligesom Susanne Gammelgaard havde nogle ekstra sangnumre.
Og det gjorde de godt sammen med de andre på scenen, Mona Clayton, Jette Hansen, Ole Hansen og Karl Mortensen.
Og selvom revyen er meget lokal, kommer den rundt i alle krogene. Så meget af det, der tales om gaden i Kerteminde, når folk mødes, kommer godt med i revyen. Nordre Havnekaj bliver nævnt flere gange, og det gør den vel også, når folk snakker på gaden.
Og der tales om parkeringspladser i Kerteminde by. Der er ikke så mange, lyder det, men så er det godt, at Jesper Hempler kan gå rundt og tælle, for han får det samlede antal parkeringspladser til at være ret så stort.
Meget aktuelt var der også et vælgermøde. (samme aften, som de rigtige politikere havde deres på Kerteminde Byskole, kort derfra). Alt kan lade sig gøre, lød det fra Revyens politikere, også det helt eventyrlige, dog kan der ikke blive tale om at ændre navnet på en lille gade i byen, så går folk helt amok.
Slusen kom også under behandling. En god ide, synes nogen, men ingen vil betale.
For at det ikke skulle blive lokalt det hele – så gik turen også til de politikere, der var kommet lidt for tæt på det modsatte køn. Jo, MeToo blev der også talt og sunget om.
Selvfølgelig fik vi også numre om Corona. Blandt andet et nummer med den kendte børnemelodi, Fy, Fy skamme, det må vi ikke. Og det var/er meget, man ikke må under Coronaen.
Interview var der også med byens nye, travle Matador, som netop har Mads Skjern som forbillede, i hvert fald ifølge KATs opfattelse.
Nogle mindre gentagne numre om bedsteforældre, der uanset hvad de har gang i, alligevel altid siger ja til at passe barnebarnet, når datteren ringer og spørger, om det ikke er muligt. Og det er det altid.
To gamle mænd, der sidder på bænken og mindes den tid, der var. Og uanset, hvilke helbredsproblemer, de går rundt med, så er svaret/helbredelsen altid det samme: Motion, sund kost og passe på med vægten. Det kurerer alting, ja, selv inkompetence og inkonsekvens, og vel også det, som egentlig menes, men at følge de gode råd er også meget besværligt, lød konklusionen.
En sang fra en sød og intimiderende glædespige i Kerteminde, der bestemt ikke er tabt bag af en vogn med sine kvikke kommentarer.
En sang om, at vi er så kede af det, for jeg har ønsket mig så tit, at vi igen må kramme lidt. Det må vi jo godt gøre nu – kramme lidt – men vi kan også huske, hvordan det var ikke at gøre det.
Mange af melodierne, som sangene blev sunget på, var kendte klassikere, og mange kunne man nynne genkendende med på, selvom teksterne selvfølgelig var nye.
De to vinterbadere, som efter badet kan komme hele verden rundt på deres IPad. Og der bliver også sagt, gode sjove bemærkninger. Om at male sin bil grøn, for alle grønne biler kan måske engang køre gratis over Store Bælt.
Jo, meget var der at more sig over. Og såmænd også tænke nogle tanker over bagefter. Tak til de medvirkende på scenen. Og en stor tak også til Pianisten Poul Balle, Lyd og lys ved Kaare Lefevre og Sufflør Ruth Lefevre.
Af Kim Jørstad v. Kjavis.dk
Det har holdt hårdt med KAT-revyen 2020, der er blevet udskudt så mange gange, at det gik hen og blev til Revy 2021. Og nu er den her!!
29 numre om stort og småt i Lillebyen, og også lidt om verden omkring. Kort, kontant og fyndigt bliver livet i Haven ved Havet, eller Havet i Haven spiddet – fra lyskrydset ved Langebro, til slusen, parkeringspladserne, og selvfølgelig også byggeriet på Nordre Havnekaj, og de ældres stolezumba i Kerteminde Hallen.
De seks amatørskuespillere på scenen, leverer en flot præstation, godt hjulpet af de korte tekster, hvor der på intet tidspunkt bliver tærsket langhalm. De seks, der faktisk har været med siden revyen blev planlagt for næste to år siden, har brugt tiden godt, og er så dus med deres tekster og roller, at man fornemmer en glæde og tryghed ved numrene, nu hvor der endelig er publikum på.
Alle seks gør det flot, men det er umuligt at omtale revyen, uden at fremhæve Susanne Gammelgaard der, med sin stemme og fremtræden i det hele taget, kommer langt ud over scenekanten.
En af de seks måtte desværre melde pas kort før premieren. Knud Pfeil blev, syg og måtte erstattes på scenen af Willy Steen, der også har været instruktør.
Undervejs kan man nok få en tanke om, at det er lidt rigeligt med 29 sketches, og at noget vel kunne have kunnet undværes. Revyen holder imidlertid de to timer, og da der hele vejen igennem er tale om korte, muntre stykker, så nyder man hele forestillingen.
På scenen møder man Susanne Gammelgaard, Mona Clayton, Jette Hansen, Ole Hansen, Karl Mortensen og Willy Steen. Poul Balle står for musikken. Kaare Lefevre klarer lys og lyd.
Forestilling kan ses her:
KAT Revy 2021 – Del 1
KAT Revy 2021 – Del 2
Optaget af Munkebo Lokal TV.